PC tilkoblinger, USB og VGA << Klik på billedet Det er vigtigt at have de vitale USB kontroller (tastatur, mus og Matrox) tilkoblet direkte til PC'en, så du stadig har kontrol, og mulighed for at lukke ned, i tilfælde af strømtab. (Men de problemer har i vist ikke i Danmark, he he he) |
||
Elektriske tilkoblinger << Klik på billederne >> Når alle ledninger er forbundet på denne måde, er kun batteriet altid forsynet med strøm (nødvendigvis). Man behøver blot at tænde hovedkontakten (P4), batteriet (P3) og PC'en når man skal ud og flyve. Alle skærme og andre dele er så automatisk tændt også, og kabinelys og lamper kan betjenes inde fra cockpittet. Alle P'erne er forlængerledninger (med eller uden kontakt). Alle forlængere med en tænd/sluk-kontakt er altid "on", undtagen P4. Strømforbrug med "gamle" PC: 1000 Watt (alt udstyr inklusive). Strømforbrug med den ny PC: 1400 Watt (alt inklusive). |
||
![]() |
My SimPit Plan << Klik på billedet Dette er en model af min Pit. Jeg tror ikke der er nogen, der kan finde hoved eller hale i mine gamle tegninger, så jeg bestemte mig for at lave denne model i stedet. Jeg brugte 3/4" krydsfiner (husker ikke de gængse mål de har i Danmark). Jeg bruger den bedste slags jeg kan få. Lad være med at spare på materialerne, de hovedpiner man får ved at anvende andenrangs træ (det bukler og splintrer osv), er det simpelthen ikke værd! Godt materiale er også nemmere at male og kræver ikke så meget maling. Jeg vil ikke anbefale at bruge mindre end 3/4" finer, da det er en temmelig stor vægt der hviler på dette. Dette er også grunden til de mange (øh) "understøttere" under skærm-hylden. Hvis det ikke er undstøttet ordentligt, vil selv 3/4" træ bøje under vægten hen ad vejen. For nogle af de mindre stykker har jeg brugt 1/2" finer, og 1/4" for bagbeklædning og den slags. En del af detaljerne er ikke på modellen her. For det er den slags man er nødt til at "opfinde" efterhånden som man kommer til dem, som jeg var nødt til. En lille advarsel: Selv det bedste materiale VIL slå sig, når det ligger omkring i garagen (eller hvor som helst for den sags skyld). Få det "frisk" fra stakken (og vær kræsen med at vælge de bedste stykker) NÅR du skal bruge det, og kun så meget som du kan bruge rimelig med det samme. Det vil koste dig nogle extra ture til tømmerhandlen, men sparer dig en masse problemer med at prøve at få et stykke træ, der er bøjet omtrent i alle retninger, til at passe ind i dit byggeri. |
SimPit 3D Model movie presentation (wmv format, er større og kan downloades) SimPit 3D Model more pictures Download SimPit Model (for Google SketchUp) (TO DOWNLOAD MODEL: RIGH-CLICK LINK, THEN CLICK "SAVE LINK AS") Download Google SketchUp (Gratis version) Hvis du ikke kender Sketchup allerede, så kan jeg anbefale at du prøver det. Det er MEGET nemt at arbejde med. Med SketchUp kan du se denne model i 3D, og studere den fra alle vinkler, og også ændre på den som det passer dig. Du kan bruge dette program til at lave din egen SimPit, jeg ville ønske jeg havde kendt til dette før jeg selv begyndte! Denne video blev lavet med en prøve-version af Fraps, og sat sammen i Windows Movie Maker. Tabte en del i over- førslen formoder jeg, så det er ikke så god kvalitet. |
|
Planlægning af layout << Klik på billedet Hele ideen gik jo ud på at lave en simpit, der kunne huse al udstyr og kontroller, som vi allerede har, og også de ekstra ting, som vi overhovedet kunne forestille os at anskaffe hen ad vejen. Der skulle også være plads til alle de små behagelig- heder som man gerne vil have for hånden på de længere flyvinger (kop, askebæger, kort, telefon, musik osv). Og så skulle det være så komfortabelt som muligt for piloterne her i huset. Jeg startede med en masse tegninger. Heldigvis er de forskellige firmaer ret gode til at give nøjagtive mål for deres udstyr på deres websider, så det er nemt nok at planlægge med det udstyr man ikke har endnu. Men jeg fandt det nu alligevel en MEGET stor fordel at lave pap-modeller af omtrent alle skærme, kontroller osv. (især da jeg ikke havde de fleste af dem under planlægningsfasen). Og så stabler jeg dem ellers op omkring mig (med alle forhåndenværende midler), for at få en fornemmelse af hvordan de forskellige dele bør placeres. Godt det samme, for det gav anledning til askillige ændringer til mine planer. Kontroller må nødvendigvis være indenfor nem rækkevidde, eller er de jo ikke til megen nytte. Yoke (rat) skal være så lavt som muligt, dels for et bedre greb, dels for at give so megen plads som muligt til skærme, men skal samtidig give plads nok til at man kan bruge benene frit (til pedalerne). Jeg fandt også ud af, at standard skærme (3:4) ikke var det bedste valg, da de bliver en smule "høje" at kigge på (men det er måske smag og behag). Men i betragtning af, at widescreen nu er langt de mest almindelige og billige, så er det jo et nemt valg. Gas-kontrollen f.eks. skal placeres så den er nem og behagelig at anvende. Jeg fandt, at standard-opsætningen for denne model (GoFlight Throttle) er temmelig upraktisk, det er ret ubehageligt i håndleddet i det lange løb. Hvorimod, når man anbringer den i en 45° vinkel, så er det meget bedre at bruge (men også mere vanskeligt at indbygge). All GoFlight-modulerne er 7.25" brede, enten 2" eller 4" høje, og man behøver omkring 3-4" plads bag dem for el.boards og USB kabel etc. Jeg tog billederne fra deres website, forstørrede og udskrev dem, limede dem på pap, og så har man ellers en god model. (Billederne er her til højre hvis du vil bruge dem.) Man er også nødt til at tilbringe en del tid i de forskellige fly man nu flyver, for at notere hvilke kontroller man anvender (med mus og tastatur), for at man så kan planlægge hvilke moduler man har brug for, for at kunne manipulere disse. Jo oftere man bruger en kontrol (som f.eks. Throttle og Trim), jo nærmere til een må den være, så man kan bruge den uden engang at se på dem (man har jo travlt med at flyve). Og man må sikre sig, at der er lys nok til at finde de forskellig greb og knapper man skal bruge. Det er een af grundene til at jeg valgte Deck Keyboard. Det er en hel del dyrere end andre tastaturer, men det er solidt, det er fantastisk godt baglyst (dette kan justeres) og det er kort! Hver en tomme gælder i en simpit - selv om du har plads til at bygge din større end jeg gjorde, så er der jo grænser for hvor langt dine arme rækker, og dermed en naturlig grænse for strørrelsen af en simpit. En anden ting man må tænke på, er adgang. Uanset hvordan man bygger sin Pit, så er man nødt til at have adgang til alle de vitale dele. Hvor megen plads man har til rådighed vil jo i de fleste tilfælde diktere ens layout, men man er nødt til at have nem adgang til hovedkontakten (det er jo ikke så skægt at skulle kravle rundt inden i eller bagved montromet for at få det hele op at køre hver gang du vil ud og flyve), og man må kunne udskifte eller tilføje diverse moduler, eller måske bare koble kabler af og på under test, uden at skulle skille hele molevitten ad. Endnu en ting at tænke på: Forhåbentlig vil din nybyggede SimPit være dig til fornøjelse mange år frem i tiden, uheldigvis kan do ikke nødvendigvis regne med at alt dit udstyr vil holde i "mange år". Så du er nødt til at tænke på at du måske er nødt til at udskifte en skærm f.eks., i hvilket fald metoden du har valgt til at indbygge disse kan gøre en udskiftning mere eller mindre besværlig. Jeg har f.eks. lige anskaffet en ny PC til Pitten, uden helt at gøre mig klart hvor meget større den ny PC er (fysisk størrelse). Heldigvis for mig, så kan den lige akkurat klemmes ind på den gamle's plads, men det er een af de ting jeg skulle ha' tænkt på noget før. Det er jo umuligt at forudsige alt hvad fremtiden måtte bringe, især når det drejer sig om computere, men god planlægning baner vejen. Ja, det tager altså en hel del planlægning på forhånd. Men hvad søren skal du ellers foretage dig alle de lange vinteraftener, mens du venter på at din sparekonto kommer på højde med dine drømme ??? |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Maling og dekorationer << Klik på billederne >> Maling og dekorationer er naturligvis valgfrit, og et spørgsmål om personlig smag og behag. Jeg vil dog lige sige, at maling gør det hele meget pænere, gør det meget nemmere at renholde og skjuler en utrolig masse små synder (som ikke-helt-lige saven og andre små uheld). Det er også værd at tænke på, at en lille smule maling og lidt dekoration pludselig transformerer en underligt-udseende kasse til et cockpit! Det ser mere fly-agtigt ud, og vil formentlig også være nemmere at kapere for ikke-flyvende medlemmer af husholdningen. |
![]() |
|
![]() |
Strømforsyning Det kan ikke siges tit nok: Det er VIRKELIG vigtigt at du gør dit hjemmearbejde når det drejer sig om strømforbrug. Det er jo ikke meget sjov, hvis det udløser dine afbrydere hver gang du tænder for simpitten, eller dine maskine bryder grædende sammen når du er midt i luften, bare fordi nogen har tændt for en støvsuger eller hårtørrer andetsteds i huset. De tal og formler der er på den engelske side er for USA, og jeg har forlængst glemt de værdier for Danmark, så det må du selv undersøge. Når du så har fundet ud af hvor meget strøm (i watt) der er til rådighed i det område af huset hvor du har tænkt dig at anbringe din simpit, så fratrækker du de andre ting der bruger eller kunne tænkes at bruge strøm i samme område (lamper og deslige), og så har du dit magiske WTRFS tal (Watts til rådighed for Sim). Dernæst må du så kalkulere om din planlagte simpit's strømforbrug er lig med eller (forhåbentlig) mindre end WTRFS. Det udstyr du allerede har skulle gerne være markeret med strømforbrug, hvis ikke (og for udstyr du ikke har endnu), så kan du finde det på producentens webside. Vær opmærksom på de dele som er opgivet for USA, der er forskel. En mulighed er også rent faktisk at måle hvor meget de enkelte dele anvender (husk at det skal være max forbrug, ikke gennem- snit) - man kan få instrumenter der kan den slags. Når du så lægger det hele sammen (og glem ikke alle de extra dele, som lamper og radio og den slags), ved du om din drømme-sim rent faktisk kan flyve med din WTRFS. Hvis ikke, så er det tid at ringe til en elektriker. En lille genvej kan også være at tage et par ting som du VED bruger meget mere strøm end din planlagte sim, som f.eks. støvsuger og mikrobølgeovn. Tilslut og tænd dem på simpitten's plads, og se hvad der sker (he he). Men prøv at undlade at brænde huset ned under forsøget. |
![]() |